Kirkesommerskole 2023
Kirkesommerskole 2023
Hvetbopastoraterne har igen i år samarbejdet om at arrangere Kirkesommerskole for børn fra 0.-5. klassetrin. Kirkernes ansatte og frivillige arbejdede sammen om, at skabe tre dage i uge 26 med sjove og lærerige aktiviteter for børnene.
Årets tema var “Vikingerne møder korset”, og alle bestræbte sig derfor på at skabe en historisk atmosfære for børnene, så de følte, at de trådte et skridt tilbage i tiden. Alle levede sig ind i, hvad vikingerne troede på, og hvordan de levede.
Hver dag startede med flaghejsning- og sang. Om mandagen var vi i Jetsmark Kirke, hvor vi sang salmer og sange og bedte fadervor. Sognepræst Michael Berg fortalte børnene om helgeninden Sankt Gertrud, og derefter gik vi over i Michaels have. Vi bagte snobrød og ristede skumfiduser over bål, samt spillede forskellige spil i solskinsvejret. Derefter malede vi på trøjer i sognegården, inden vi sluttede dagen af med at tage flaget ned og synge flagsangen.
Om tirsdagen var vi ved Hune Kirke. Efter morgensangen fortalte sognepræst i Hune Kirke, Birgit Morsing Madsen om Sankt Ansgar, der var med til at bringe kristendommen til Norden.
Herefter var vi kreative i kirkeladen, hvor vi lavede smykker med former af kors og Thors hammer. Børnene nød at udfolde deres kreative evner, før vi var klar til at udforske området ved kirken med et vikinge-løb. Børnene var i hold rundt til forskellige poster, hvor de bl.a. skulle tyde runer, samarbejde om at stå flere personer på kun to ski og svare på forskellige spørgsmål omkring nordisk mytologi og kristendommen.
Den sidste dag tog vi på udflugt til naturlegepladsen Glarborgen ved Øland. Børn, unge og voksne sad ved et amfitetater i Glarborgen, imens vi lyttede til sognepræst i Saltum Kirke, Kristian Gram Schjoldager. Han fortalte, hvordan vikingekongen Harald Blåtand var med til at føre kristendommen til DK.
Vi fik derefter besøg af rollespilsgruppen TROA. De havde arrangeret, at børnene i hold skulle rundt til fire forskellige poster. Ved hver post stod der en "rigtig" viking eller en jætte og gav børnene en sjov udfordring, som de skulle løse. Børnene blev især overraskede, da de mødte en trold i skoven. Børnene vandt hurtigt over de voksne, og de fik fat på nogle magiske sten, hvor de skulle udføre et ritual ti. Ritualet bestod i, at børnene skulle bede fadervor.
Da vi kom tilbage til Jetsmark Sognegården var børnenes familier klar til at tage imod. Kathrine og Michael fortalte om, hvad børnene havde lært om og lavet til Kirkesommerskolen, vi sang de salmer og sange, vi havde lært og bedte fadervor med fagter.
Vi vil gerne takke de frivillige til Kirkesommerskolen for deres store indsats med at underholde alle 40 børn og skabe den bedste start på sommerferien for dem.
Der skal også lyse en tak til de ansatte samt til alle børnene for nogle hyggelige og sjove dage til Kirkesommerskolen.
På vegne af lederne til Kirkesommerskolen
Kathrine