Kirkesommerskole 2023 | Jetsmark sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkesommerskole 2023

 

Kirkesommerskole 2023 

Temaet til dette års Kirkesommerskole er “Vikingerne møder korset 

Folkekirkerne i gl. Pandrup Kommune tilbyder, igen i år, et underholdende og lærerigt forløb for børn, der har afsluttet 0.-5. klassetrin.  

 

Vi håber, at du har lyst til at gøre dette års Kirkesommerskole til noget helt særligt, ved at melde dig til tre dage i starten af sommerferien, der er spækket med sjove, spændende og lærerige oplevelser.  

 

Den første dag byder programmet på kreativ udfoldelse, hvor vi maler på trøjer, lytter til en historiefortælling i kirken, beder Fadervor samt synger salmer og sange i Jetsmark Kirke. Vi afslutter dagen med bålhygge, snobrød og leg i Præstegårdshaven.  

 

Tirsdag mødes vi ved Hune Kirke, hvor vi hører historien om munken Ansgar, ser nærmere runestenen i kirken, lever os ind i, hvordan vikingerne levede og laver kreative opgaver hertil.  

 

Om onsdagen tager vi på udflugt med bus fra sognegården i Jetsmark og til aktivitets- og oplevelsesområdet “Glarborgeni Øland skov. Ved Glarborgen skal vi bl.a. lave rollespil, således at historien om, hvordan vikingerne mødte korset, bliver levende for os. Om eftermiddagen er vi tilbage igen i Jetsmark Sognegård, hvor vi indbyder din familie til at deltage i vores afslutning kl. 14.30. Her vil vi fortælle, hvad vi har lavet i de tre dage 

 

Udover de ansatte i kirken, er der nogle dygtige frivillige ledere, der deltager alle tre dage i forløbet. Med kirkesommerskolen ønsker vi at skabe et stærkt fællesskab på tværs af skoler og aldre, så alle får nye venskaber med hjem derfra.  

 

Tilmelding: (ÅBNER DEN 17. MAJ under "Tilmeldinger" på jetsmark-kirke.dk)

(vi har plads til 40 børn, og der er tilmelding efter ’først til mølle’-princippet) 

 

Sidste tilmelding søndag d. 28. maj.

 

Tid og sted: mandag-tirsdag-onsdag (uge 26) fra den 26.-28. juni kl. 09.00-15.00.  

Mandag mødes vi i Jetsmark Sognegård (Bredgade 98, 9490 Pandrup) 

Tirsdag mødes vi ved Hune Kirke (Kirkevej 11, 9492 Blokhus) 

Onsdag mødes vi i Jetsmark Sognegård, inden vi samles op af bussen til udflugt.  

 

Pris: 150 kr.  (søskenderabat) Det er muligt at søge om friplads ved at sende en mail til Kathrine Thorup Nordtorp  

 

Ved spørgsmål kontakt Kathrine Thorup Nordtorp på ktn@km.dk eller tlf. 40 41 52 06