Spaghetti-gudstjenester

Spaghettigudstjenester i Jetsmark Kirke er gudstjenester for familier med børn - FDF-Pandrup har også skrevet det i deres program. Alle er velkomne, og der er tilmelding på www.jetsmark-kirke.dk under fanen "Tilmeldinger" - "Spaghettigudstjenester"

Kirkens ansatte og frivillige spiller et kort rollespil over en bibelfortælling, og derudover medkirker som oftest kirkens Spire-, Junior- og Ungdomskor med musikalske indslag. Børn og barnlige sjæle er meget velkomne til at medvirke i rollespillet, hvis de har lyst til det :-)

 

Der er to spaghettigudstjenester i efteråret, én i vinterhalvåret samt en i starten af foråret. Datoerne kan findes løbende på kirkens hjemmeside, i kirkebladet samt på Facebook. 

 

Efter en halv times gudstjeneste i kirken, er alle inviteret til fællesspisning med spaghetti og kødsovs i sognegården.