I 1500-tallet kom der røre i kirken. Det startede i Tyskland, og det var Martin Luther der førte an. Han mente, at det var nødvendigt, at folket hørte om evangeliet om Jesus Kristus på deres eget sprog. Her kommer prædikestolen ind i billedet. Den skulle være placeret midt i kirken, der hvor folket var, hævet så alle kunne se og høre. Reformationen bredte sig, og i hele landet blev der fremstillet prædikestole. Træskærere udsmykkede stolen i tidens stil, og skar billeder der skulle fortælle det evangelium om Jesus, som også præsten skulle prædike; Jesu’ fødsel, dåb, korsfæstelse opstandelse, himmelfart og sæde på Himlens trone – for os. Jetsmark kirkes prædikestol er fra den tid, hvor vi løsrev os fra den katolske kirke og Pavens myndigheder.

I Jetsmark kirkes tårn er der en mystisk blind trappegang på vejen op til klokkerne, som ender brat. Her kommer vi ind på Pyses hul. Det fortælles, at her bagved er kirkens sidste katolske præst, Niels Puus muret inde. Han var så bitter over den lutherske reformations sejr og løsrivelse fra den romersk-katolske kirke, at han hellere ville dø end at opleve, at der blev holdt lutherske gudstjenester i Jetsmark kirke. Derfor murede han sig inde i tårnet og døde der i protest.

Prædikestolen og lydhimmelen er lavet af egetræ. Stolen består af seks lodrette fag. Hvert fag er delt op i tre, et stort udskåret billedfelt i midten, et lille malet billedfelt forneden, og et endnu mindre felt foroven med inskription.

Søjlerne er glatte bortset fra to ringe. Foroven har de et korintisk kapitæl med mange krummelurer. De udskårne billeder i de store felter forestiller set fra venstre;

1. Julenat.
2. Jesu dåb.
3. Korsfæstelsen.
4. Opstandelsen.                                                                                                             
5. Himmelfarten.
6. Genkomsten.

Henover de store udskårne billeder er der små felter med indskrift. Det er en sætning, et bibelcitat, så man skal altså sætte felterne sammen. Selvom man kan lidt latin, er det ikke umiddelbart indlysende, hvad der skal stå. Indskriften lyder;
POTENTIA     DEIPERIN     FIRMITATEM
CONFICITUR     Z.COR.IZ V.9     16ZO

Ordet i det andet felt er et mystisk ord, som man forgæves leder efter i ordbogen, og derfor er det svært at få mening i hele sætningen. Man kan selvfølgelig finde ud af, hvad der cirka skal stå, ved at slå op i Paulus’ andet brev til korinterne kap.12 vers 9. Men det er utilfredsstillende ikke nøjagtig at vide, hvordan det hænger sammen. Forklaringen er, at man dengang ikke tog det så nøje med delingen af ordene. Sætningen skal se således ud;   POTENTIA   DEI   PER   INFIRMITATEM   CONFICITUR.  Det betyder; ”Guds magt viser sig i svagheden”. Dvs., når mennesket er i nød og virkelig afhængig af Gud, da får Guds magt først rigtig lejlighed til at udfolde sig i det menneske, så viser troens styrke sig først rigtig.

Den nederste række af felterne med indrammede, malede billeder er den vanskeligste. Der er seks buste billeder af forskellige personer. Det er selvfølgelig ikke tilfældige personer. Man skal kende de attributter, hver person har med på sit billede, for at vide hvem det er. En har en bog og en pen. En er malet med en kølle i hånden. En har et mærkeligt gammelt redskab i hånden. Hans-Joachim Birr (Tyskland) har forsøgte at tyde dem. Hans-Joachim Birr blev efterhånden en selvlært historiker og kunsthistoriker og havde stor interesse for Jetsmark kirke. Han døde i 1986. 

Prædikestolen har det samme udseende og de samme farver i dag som ved stafferingen i 1620. – men det har den ikke hele tiden haft. Den har haft en omskiftelig skæbne. Der blev selvfølgelig repareret på den imellem, og der blev adskillige gange lagt nye farver på. I 1700-tallet blev en del af træværket fornyet og udsmykning fik nye farver. Stolens grundfarve blev nu blå. Ved næste overmaling brugte man især den grå farve i forskellige toner. Sidenhen blev den holdt først i lys egetræsmaling (malede årer), og ved restaureringen i 1913 var den mørk egetræsmalet med uægte forgyldning. Før istandsættelsen var stolen i dårlig stand. Den stod helt skæv. Det bærende træværk blev udskiftet, der kom ny trappe og nyt gulv i stolen, og der blev repareret på billedskærer arbejdet.

De to små englehoveder, der sidder forneden på stolen var fjernet. Det ene var simpelthen forsvundet. Det andet fandt man et andet sted på stolen. Det blev sat tilbage på sin oprindelige plads, og der blev lavet et nyt hoved til erstatning for det forsvundne (det er det gamle hoved, der sidder længst mod vest). Endelig lykkedes det det museumsfolkene at fjerne de forskellige senere lag af maling og finde bemalingen fra 1620 frem igen. De gamle farver er kun forsigtigt reparerede, skriver maler Simon P. Simonsen, Hjørring, i sin istandsættelsesberetningen fra 1913. Istandsættelsen blev ledet af Niels Termansen fra Nationalmuseet.

Ved den store restaurering af kirken 1961 – 63 fik prædikestolen ny trappe på det nederste stykke, og den blev flyttet ”en tand” vistnok mod vest, så vidt Gertrud og Peter Nøhr (tidligere graver) husker. Prædikestolen blev taget ned og kørt på konservatorværksted og kom tilbage til kirken i foråret 2000. Siden restaureringen i 2016 er trappens form ændret, så den "knækker" halvvejs oppe.

Sognepræster ved Jetsmark kirke siden reformationen.

I forbindelse med Jetsmark kirkes restaurering, som blev afsluttet i år 2000, blev også altertavlen gjort i stand. Den var på konservatorværksted hos E. B. Rosing Holm i Hasseris. Altertavlen blev ikke bare istandsat, men rekonstrueret og ført tilbage til et ældre udseende. Den ser ud i dag, som den så ud i 1746. Med andre ord; Altertavlen har skiftet udseende nogle gange fra den blev skabt og indtil nu. 

O. 1570 -1620. Jetsmark kirke fik sin altertavle omkring 1570. Den er restaureret efter Nationalmuseets Bevaringsafdelings undersøgelser. Da altertavlen var ny, var midterfeltet et korsfæstelsesbiled, som vi ikke kender. Det kalder vi det første biled. At det er der, har en afdækningsprøve fastslået, men Nationalmuseet mente ikke det var realistisk af forsøge at få det frem.  På sidefløjenes inderside var der nadver-indstiftelsesordene på dansk til venstre og på latin til højre. Bag på sidefløjene var der ornamenter med guld på sort bund.

1620 – 1746. Allerede i 1620, halvtreds år efter, at man havde fået den, bestemte man sig til at pynte på den. Selve alterbilledet med korsfæstelsesscenen skete der ikke noget med, og heller ikke med sidefløjenes inderside. I opslået tilstand så altertavlen som i 1570, men når sidefløjene blev lukket (og det gøres stadig den dag i dag) i fastetiden og i adventstiden, så så man Kristus og Paulus stå ved siden af hinanden. 

1746 – o. 1840.
I 1746 (årstallet står på tavlen) sker der en større forandring, og det er det udseende altertavlen i år 2000 blev ført tilbage til ved hjælp af konservatorens afdæknings- og reparationsarbejde. Der skete det, at de ovenpå det første blev malet et nyt alterbillede på midterfeltet, som også forestiller korsfæstelsen. Denne scene kalder vi korsfæstelsesscenen 2. Det er holdt i en rødlig tone. Maria Magdalene og Jesu mor Maria (blåt tøj) og Johannes er under Jesu kors. – udover et nyt alterbilleed fik altertavlen sidefløjenes inderside malet uden ændringer ellers. Paulus og Kristus forblev også. Nyt er JHVH i trekanten foroven på topstykket. Der gemmer sig stadig et billede nedenunder, som det kan ses af et lille afdækkede stykke, men desværre er det ikke muligt, at få det frem igen.

O. 1840 – o.1880. Ca. 1840 sker der igen en større forandring med altertavlen. Den får et nyt midterbillede for tredje gang. Det er endnu en korsfæstelsesscene og hedder nr. 3 i rækken, men denne gang i mørke farver. Det var det billede, vi kunne se hænge for sig selv på nordvæggen i det østligste hvælvingefag i kirken indtil 1999. Nu er det væk, og findes kun på foto. Det er fjernet for at få korsfæstelsesscenen 2 frem. – På fløjenes inderside bliver Kristus og Paulus nu malet, og dermed bliver nadverindstiftelsesordene malet over. Til gengæld bliver Kristus og Paulus på sidefløjenes yderside malet over med en grå maling. Det betyder, at man i 1840 for længst var gået bort fra at lukke altertavlen i fastetiden.

O. 1880 – 1910. Omkring 1880, kun fyrre år efter den forrige staffering, sker der endnu engang en stor forandring med altertavlen. Midterfeltet bliver taget ud og et nyromantisk oliemaleri, et billede malet på lærred, bliver sat ind i en ombygget og lidt større ramme. Lærredsbilledet, som tidligere har dannet ramme for altertavlen, bliver ophængt som et enkelt billede i tårnrummet på sydvæggen. Det maleri forestiller ”Den fortabte søns hjemkomst”, sønnen der vender hjem og ligger i skødet på sin far, men det er i virkeligheden Jesus, han er vendt hjem til. Sidefløjene bliver malet med egetræsmaling, så det ligner naturtræ, og de beskrives med bibelcitater (Luk. 7,47 og Luk. 7,50). 

O. 1910 – As early as 1910, another decisive event in the history of the altarpiece takes place. It is simply removed from its place and taken out of use. This is because the frescoes have now been rediscovered and are being brought out. The congregation now looks at the frescoes of Doomsday on the altar wall and the grid of the monstrance vault instead. - The altarpiece is first hung high up on the white surface above the chancel arch, and thus still visible to the eye towards the altar, but later it is hung down on the north wall in the nave. In the year 2000, the altarpiece will be restored so that it will look as it did in 1746. 

Skibet i Jetsmark kirke er en model af Fulton, som er bygget i Frederiksværk af arkitekt Erik Andersen, på foranledning af et ældre ægtepar i sognet. De har skænket dette smukke skib, som et minde om en tragisk ulykke for deres familie. Det blev ophængt i kirken d. 5. okt. 1985 og placeret i buen mellem kirkeskibet og tårnet, og er 1,5 m langt og 1 m højt.

Indsamlingsblokken i våbenhuset er lavet og skænket af nu afdøde Ahlmann Mortensen i 1984.  Beslagene er fremstillet af smedemester Egon Gregersen, Kaas. Den er forsynet med et træskærerarbejde, som Ahlmann Mortensen har udført i værkstedet på dagcenteret i Pandrup. Den hidtidige bøsse blev stjålet, og dukkede ikke op igen. Tanken var at få to indsamlingsbøsser; en til landsindsamlinger og lokalt, men det blev ikke effektueret.

Der hænger to lampetter som denne i tårnbuen, disse er skænket af:
C. Krogh 10-4-1886 samt K. Krogh 17-5-1894.

Det gamle kirkegårdskontor var slidt ned, men det har også haft til huse i den gamle graverbolig fra 1907, så nu opføres der et nyt kirkegårds kontor/værksted og velfærdsbygning på 189 kvm.

Det opføres med hvide vandskurede vægge og med rødt tegltag.  Det er arkitekt Vagn Kvist, i samarbejde med Jørgen Ussing Bømler, der har tegnet bygningen.
Ved rejsegildet i 2001 muredes der et dokument i et kobberrør ind i muren.

Der er nævnt alle håndværkerne, arkitekt, præst og menighedsrådsmedlemmerne, og der er skrevet en sætning på latin, der skal bringe held for bygningen. ”Når basunen blæser, står de døde op, uforkrænkelige, som da de levede,” oversatte Michael Berg.

Udvidelsen af Jetsmark kirkegård ligger nu så langt mod øst, at den går til cykelstien til Jetsmark Hallerne. Vest for kirken afgrænses kirkegården af Kvorupvej og nord for af Jetsmark Kirkevej. Mod syd grænser kirkegården op til sportsbanerne ved Jetsmark Hallerne. Med den sidste og nye udvidelse af kirkegården, lagde menighedsrådet vægt på, at bevare et åbent udsyn fra den gamle landevej mod øst. 

 
Dette er kapellet tilhørende Jetsmark Kirke, placeret øst for kirken. I endegavlen mod syd forefindes to offentlige toiletter.

Sognegården ligger på Bredgade 98 i Pandrup. Det er i den tidligere forpagterejendom med udlænger, hvorfra jorden tidligere er solgt fra. Den ligger overfor præstegården, efter at menighedsrådet måtte opgive planen fra 1983 om at bygge en helt ny sognegård. Det er symbolsk, at der i den gamle renoverede forpagterboligs ene længe nu indrettes konfirmandstuer, som er de tidligere kostalde, og at unge i Jetsmark sogn fremover vil blive undervist i kristendomskundskab her, når man tænker på, at Jesus Kristus selv blev født i en stald, svøbt og lagt i en krybbe, siger arkitekt Vang Kvist, Kaas.

Der er opdeling til tre lokaler, og hvis foldedørene trækkes til side, kan de rumme 150 personer. De to lokaler kan rumme konfirmandundervisningshold og et mindre mødelokale i midten. Der er toiletter og handicaptoilet, garderobe, køkken, gang og lagerplads for diverse aktiviteter i sognegården. Desuden forefindes kordegnekontoret med indgang fra parkeringspladsen. Børneklubben og Ungdomsklubben flytter fra præstegården til sognegården, med større og bedre lokaler.  I den gamle forvalterbolig /stuehuset er der indrettet kontorer til organist, sognemedhjælper og kirketjeneren.

 
Tanken er, at stedet skal fyldes med alle tænkelige aktiviteter for store og små, unge og ældre, og fælles skal det være, at det har et kirkeligt islæt.

Sognegården stod færdig i 1986. Menighedsrådet besluttede, at der skulle være indvielsesfest i sognegården så d. 23-24 aug. deltog 100 i flaghejsning og derefter åbent hus. Festgudstjeneste i Jetsmark kirke ved biskop Henrik Christiansen og bagefter kaffebord i den nye sognegård, med taler af blandt andet kirkeminister Mette Madsen.

Flemming Jansen, daværende borgmester, udtaler; ” I en tid, da en sand strøm af elektronisk underholdning i form af blandt andet udenlandske tv-kanaler, måske kan friste mange til at blive hjemme i lænestolen, er det af meget stor værdi, at der er andre muligheder for mere kvalitative oplevelser i et fællesskab med andre mennesker. Derfor glæder det mig meget, at der med den nye sognegård, er skabt en grobund for det levende ord, som vi ikke kan være foruden”.

Altertavlen blev taget ned og kørt på konservatorværksted, og det samme var tilfældet med prædikestolen. Begge dele kom tilbage til kirken i foråret 2000.

Tekst og foto: Mona Filtenborg Buhl